iPhone X – Fremtidens smartphone

Hele idéen bag den nye iPhone X var at skabe fremtidens smartphone, Det romerske tal X i navnet, er en reference og hyldest til den første iPhone, der så dagens lys for første gang for 10 år siden. Den nye iPhone kan prale med at have et kamera på 12 megapixel, og den nye og forbedrede A11 processer, der kan være op til 70 % hurtigere end den i iPhone 7, men det helt centrale er skærmen.

Hele telefonens design er en genial nytænkning, hvor man har fjernet den klassiske hjemknap, som har muliggjort en fuldstændig udnyttelse af skærmens 5,8” Super Retina-skærm. Idéen bag dette har været, at de fysiske rammer skal smelte sammen, så man bliver opslugt af det der foregår på den.

Apple iPhoneX
Apple iPhoneX SpaceGrey

Den nye skærm på iPhone X er et mesterværk, og den bedste skærm på en iPhone nogensinde.

Med en opløsning på 2436 x 1125 pixel sikrer den nye Super Retina OLED-skærm et knivskarpt billede, som bliver understøttet af det enormt høj kontrastforhold på 1.000.000:1 på samtlige 5,8”.

Derfor er det oplagt at se film og TV-programmer på smartphonen, da de optræder i stort set samme kvalitet som på dit hjemmevante TV i stuen.

Med iPhone X er dit ansigt din adgangskode

En af de største nyeste features ud over skærmen, er det nye Face ID, som går ind og erstatter det gamle Touch ID, som må udgå grundet at hjemmeknappen som sagt er blevet fjernet. Ved hjælp af TrueDepth-kamerasystemet laver telefonen en nøjagtig digital 3D-model af dit ansigt, som gør, at når du kigger på telefonen og swiper bliver den låst op.

Slut med fedtede fingre på skærmen, og talrige koder der er umulige at huske. Der har været meget snak om, om systemet har været sikkert nok, men ifølge Apple er det umuligt at snyde med for eksempel portrætfoto printet fra nettet, og kameraet kan endda genkende dig selvom det er mørkt udenfor. Selve systemet skulle være op til 20 gange mere sikkert end forgængeren Touch ID.

Med den nye iPhone X er det også slut med at skulle bøvle med ledninger, når man ønsker at få ladet sin telefon op. En trådløs opladningsstation klarer det for dig, hvor man bare skal placere sin iPhone X med bagsiden mod pladen.

Opladningen foregår ikke ved hjælp af magi, men er baseret på den åbne Qi-standard, som er en måde at overføre strøm ved hjælp af induktion. Opladningspladen bliver solgt separat fra telefonen, men kan være et stil- og værdifuldt værktøj i kampen mod den traditionelle labyrint af ledninger i ens husstand.

Du kan købe den hos youSee